Matematikken bag dart

Annonce

Dart ser enkelt ud. Du skal ned fra 501 til nul. Bag spillet gemmer der sig regler, geometri og sandsynlighedsregning, som forklarer, hvorfor nogle scores føles lette, og hvorfor andre slet ikke kan afsluttes. Artiklen gennemgår checkoutskemaet, brættets opbygning og forskningen i optimal strategi.

Reglerne og checkoutskemaet

Slutspillet afgør de fleste legs, og et enkelt krav styrer hele matematikken. Vil du prøve det af i praksis, kan du kastedart i AarhusReklamelink.

Reglerne bag slutspillet

I 501 kaster du tre darts pr. runde. Første spiller, der rammer præcis nul, vinder, men sidste dart skal ramme en double eller bullseye. Ender runden på 1, på nul uden double eller under nul, går du bust, og scoren vender tilbage til værdien fra før runden. Dobbeltringen måler kun 8 mm i bredden, og bullseye har en indvendig diameter på 12,7 mm.

Fra 2 til 170 og bogeytallene

Med tre darts kan du højst afslutte fra 170. Du rammer treble 20, treble 20 og bullseye (60 + 60 + 50), og der findes kun én rute dertil. To darts rækker til 110, og én dart til 50.

Syv tal under 170 kan slet ikke afsluttes i tre darts. Spillerne kalder 159, 162, 163, 165, 166, 168 og 169 for bogeytal. Regnestykket forklarer dem. Den største double uden bullseye er D20 med 40 point, og to darts giver højst 120. Alle scores fra 161 og opefter kræver derfor bullseye til sidst, og de to første darts skal være trebler. Summen af to trebler går altid op i tre, så kun 161, 164, 167 og 170 passer. Tallet 160 klares med T20, T20 og D20. I alt kan 162 af tallene mellem 2 og 170 afsluttes i højst tre darts.

Hvorfor nogle scores er lettere

Scores varierer i sværhedsgrad, og forskellen skyldes tallets egenskaber og dobbeltfeltets placering på brættet.

Lige tal og toerpotenser

Med én dart afslutter du alle lige tal fra 2 til 40 samt 50. Et ulige tal kræver mindst to darts, så spillerne sætter op til en double. David Kohler studerede optimale strategier allerede i 1982, og et af rådene lyder, at du bør efterlade en toerpotens. Står du på 32, får du flere reserveplaner.

  1. Du sigter på D16.
  2. Rammer du single 16, sigter du på D8.
  3. Rammer du single 8, sigter du på D4.
  4. Rammer du single 4, sigter du på D2.

Fra D20 giver 40 først 20, så 10 og derefter 5, som er ulige og bryder rækken.

D16 mod D20

Statistikken bekræfter teorien. Ved VM 2017/18 ramte spillerne D16 i 45,9 % af forsøgene mod 41,1 % på D20. PDC’s statistiker Christopher Kempf regner med, at spillerne i gennemsnit rammer D16 2 til 2,5 % oftere end D20. D16 ligger i omtrent samme højde som T19, som de fleste kaster på under et leg. Nogle spillere vælger D18, men den slutning skuffer ofte. Med tre darts kan du dele D20 to gange og stadig have en chance, mens D18 kun tåler én deling, fordi D9 volder mange problemer.

Brættet og sigtepunktet

Dartskiven straffer fejlkast, og din præcision afgør, hvor du skal sigte.

Gamlins bræt

Tømreren Brian Gamlin fra Bury i Lancashire tilskrives rækkefølgen fra 1896. Fra toppen og med uret står tallene 20, 1, 18, 4, 13, 6, 10, 15, 2, 17, 3, 19, 7, 16, 8, 11, 14, 9, 12 og 5. Høje tal ligger ved siden af lave. Rammer du ved siden af 20, får du 5 eller 1, og ved siden af 19 får du 3 eller 7.

Sektoren 19, 7 og 16 når et gennemsnit på 14, mens 1, 18 og 4 kun når 7,7. Curtis foreslog i 2004 en rækkefølge, der maksimerer forskellene mellem naboer. Summerer du dem, får standardbrættet 198 og Curtis’ bræt 200, så Gamlins design ligger tæt på toppen. Matematikeren David Percy foreslog et bræt med skiftevis ulige og lige tal. Winmau lavede nogle få eksemplarer, men designet slog aldrig igennem.

Hvor du skal sigte

De fleste sigter på treble 20, men Ryan Tibshirani, Andrew Price og Jonathan Taylor viste i 2011, at det bedste sigtepunkt afhænger af spredningen σ i dine kast. De modellerede kastet som en normalfordeling omkring sigtepunktet.

  • Med σ på 5 mm sigter du på T20 og scorer omkring 42,9 point pr. kast.
  • Med σ på 25 mm giver T19 15,8 point mod 14,9 på T20.
  • Med en meget stor spredning giver T20 kun 10,2 point, mens et tilfældigt kast giver omkring 12,8. Spillere med σ omkring 60 mm sigter bedst lavt og til venstre for centrum.

Skiftet fra T20 til T19 sker ved en σ på 16,4 mm. Tibshirani forklarer, at 20 ligger op ad de lave tal 5 og 1, hvilket straffer upræcise kast.

Optimal strategi i slutspillet

Forskere har brugt dynamisk programmering og sandsynlighedsmodeller til at finde den bedste beslutning i hver situation. Kohler gjorde det i 1982, og Graham Baird brugte i 2020 Markovbeslutningsprocesser og reinforcement learning til at minimere det forventede antal runder. Martin Haugh og Chun Wang modellerede i 2022 dart som et nulsumsspil, hvor modstanderens score indgår. Med data fra verdens 16 bedste spillere i 2019 fandt de, at strategisk spil øger sejrschancen med 0,2 til 0,6 % pr. leg og op til 2,3 % i en lang match.

Det klassiske spørgsmål lyder, om du skal gå efter bullseye eller sætte op til en double. Kempf har regnet på PDC’s data. Står modstanderen ikke på en afslutning, giver opsætningen 75,5 % chance for at checke inden for fire darts mod 72,7 % for bullseye. Står modstanderen på tre darts til en double, vinder bullseye klart med 34,2 % mod 18,1 %. Balancepunktet ligger ved en modstander med omkring 11 % chance for at tage sin finish, og over 130 giver opsætningen en lille fordel for gennemsnitlige PDC spillere.

Haugh og Wang viser det med et eksempel. Har du 50 tilbage og én dart, mens modstanderen også står på 50, vælger du bullseye og vinder i 46,8 % af tilfældene. Står modstanderen på 150, sigter du hellere på single 10.

Det hurtigste leg tager ni darts. Efter seks darts skal der stå mellem 141 og 170 tilbage, og alle de tal undtagen bogeytallene kan afsluttes. John Lowe lavede den første nipiler vist i tv ved MFI World Matchplay i 1984 med 180, 180 og en afslutning på 141 (T17, T18, D18).