Brænde til næste vinter: sådan kløver, stabler og tørrer du det rigtigt

Annonce

Der er noget helt særligt ved en brændeovn, der knitrer en kold vinteraften. Men den hyggelige varme starter længe før, ilden bliver tændt. Godt brænde skal fældes, kløves, stables og tørre i god tid, og det er her, mange begår fejl, der giver røg, sod i skorstenen og dårlig varme. Her er en guide til at gøre brændet klar, så det brænder rent og giver mest mulig varme.

Hvorfor tørt brænde er så vigtigt

Frisk træ indeholder meget vand. Når du fyrer med vådt brænde, går en stor del af energien til at koge vandet væk i stedet for at varme stuen op. Resultatet er en træg ild, der ulmer og ryger, og en forbrænding, der giver mere sod og flere partikler.

Vådt brænde kan også give tjæreaflejringer i skorstenen, som er svære at fjerne og i værste fald kan give skorstensbrand. Tørt brænde brænder derimod med klare flammer, giver mere varme for pengene og belaster både naboerne og miljøet mindre.

Miljøstyrelsen og skorstensfejerne har samlet de vigtigste råd i fire punkter: Brug kun den brændselstype, der er beregnet til din brændeovn, tænd op i toppen af brændet, brug kun rent og tørt træ, og sørg for rigeligt luft til ilden. Ifølge Miljøstyrelsen kan den enkelte brændeovnsejer mindske sin partikeludledning med op til 80 procent ved korrekt optænding. Du kan læse mere i Miljøstyrelsens kampagne om korrekt fyringReklamelink.

Kløv brændet tidligt

Træ tørrer meget langsommere, når det ligger i hele stammer eller store kævler. Barken holder på fugten, og vandet skal vandre langt for at komme ud. Derfor er det en god idé at kløve brændet så hurtigt som muligt efter fældning.

Kløv i stykker, der passer til din brændeovns brændkammer. Mindre stykker tørrer hurtigere og fænger lettere, mens lidt større stykker brænder længere, når ilden først er i gang. Det er en fordel at have en blanding: tynde pinde til optænding og kraftigere stykker til at holde ilden ved lige.

Økse eller brændekløver?

Skal du kun bruge lidt brænde, er en god kløveøkse og en solid huggeblok nok for mange. Det er god motion, men det er også hårdt arbejde, og knastede stykker af eg eller elm kan være næsten umulige at få delt med håndkraft.

Fyrer du meget, eller har du adgang til en stor bunke træ, kan en brændekløver spare dig for mange timer og en øm ryg. Der findes flere typer:

  • Elektriske brændekløvere er stille og nemme at bruge i haven eller ved carporten. De passer godt til almindeligt husbehov.
  • Benzindrevne eller traktormonterede kløvere har mere kraft og kan bruges, hvor der ikke er strøm. De passer til større mængder og grovere træ.
  • Liggende og stående modeller adskiller sig ved, hvordan træet placeres. Stående modeller er ofte bedre til tunge stykker, fordi du ikke skal løfte dem op.

Den vigtigste parameter er kløvekraften, som typisk angives i ton. Jo mere kraft, jo tykkere og hårdere stykker kan maskinen klare. Overvej også, hvor lange stykker kløveren kan tage, og om den er nem at flytte. Vil du sammenligne modeller og læse om, hvad du skal kigge efter, har Maskinguide.dkReklamelink samlet guides og tests af brændekløvere.

Uanset om du bruger økse eller maskine, så husk sikkerheden. Brug handsker og sikkerhedsfodtøj, hold børn og dyr på afstand, og følg altid brugsanvisningen til maskinen.

Stabl rigtigt, så vinden kan gøre arbejdet

Når brændet er kløvet, skal det tørre, og her er luft og sol dine bedste venner. Stabl brændet et sted, hvor vinden kan komme til, gerne i en brændestabel med et tag eller i et brændeskur med åbne sider.

Et par gode tommelfingerregler:

  • Stabl ikke direkte på jorden. Brug paller eller lægter, så luften kan cirkulere under stablen, og fugten fra jorden ikke trækker op.
  • Læg et tag over, men lad siderne være åbne. Brændet skal beskyttes mod regn ovenfra, men ikke pakkes ind, så fugten ikke kan slippe ud.
  • Stabl med lidt luft mellem stykkerne, og vend gerne barksiden op, så regnvand løber af.
  • Placér stablen i sol og vind, hvis det er muligt, og ikke helt op ad en husmur.

Hvor længe skal brændet tørre?

Det afhænger af træsorten, hvor groft brændet er kløvet, og hvordan det er stablet. Løvtræ som bøg og ask har typisk brug for mindst en sommer, og hårdt træ som eg tørrer endnu langsommere. Mange vælger derfor at have to års forbrug liggende, så brændet altid har haft god tid.

Den sikreste måde at vide, om brændet er klar, er at måle det. En fugtmåler koster ikke meget og kan købes i de fleste byggemarkeder. Kløv et stykke brænde, og mål på den friske flade midt i stykket. Måler du kun på overfladen, kan brændet virke tørrere, end det er. En udbredt tommelfingerregel er, at brændet bør ned under omkring 20 procent fugt, før det kommer i ovnen.

Tørt brænde kan også kendes på, at det er lettere end frisk træ, at der ofte er revner i endefladerne, og at to stykker, der slås mod hinanden, giver en hul, klar lyd frem for en dump lyd.

Opbevaring tæt på ovnen

Tag gerne brænde ind et par dage før, du skal bruge det, så det får stuetemperatur. Men indendørs tørring kan ikke erstatte en sommer i brændestablen, og meget fugtigt brænde afgiver sin fugt til huset. Lad derfor brændet være færdigtørret, før det kommer indenfor.

Godt brænde er en investering

Det kræver lidt planlægning at have tørt brænde klar, når vinteren kommer. Men gevinsten er tydelig: mere varme fra den samme mængde træ, en renere skorsten, mindre røg til naboerne og en brændeovn, der er en fornøjelse at fyre i. Kløv tidligt, stabl luftigt, og giv brændet den tid, det har brug for.